Vi skaber værdifulde relationer og resultater

Discus Communications er et integreret kommunikationsbureau, der ligger lige i hjertet af København. Vi hjælper både internationale brands og danske virksomheder med at skabe værdifulde relationer og resultater via strategisk kommunikation, PR, digital markedsføring, social media, content og marketing. Vi dækker både Danmark, Norden og Baltikum.

For os er det vigtigste at skabe resultater og nå de erklærede mål, som vi opsætter sammen med vores kunder. Vi kombinerer langsigtet branding og ekspertprofilering med taktiske kampagner, der samlet flytter både kendskab og markedsandele.

Vi arbejder med både B2B- og B2C-virksomheder og har over 30 års erfaring inden for både sundhed, medico, forbrugerelektronik, livsstil, it, revision, rådgivning og logistik.

Det kan du forvente af et samarbejde

Et godt samarbejde er karakteriseret ved gensidig respekt, åbenhed og viljen til at ville lykkes – på begge sider af bordet. Når du indgår et samarbejde med Discus Communications, kan du forvente følgende:

  • Vi er kompromisløse i arbejdet med kvalitet – lige fra analyse og strategi til korrekturlæsning af jeres indhold.
  • Vi er vedholdende i vores bestræbelser på at skabe succes for dig – vi giver ikke op, men finder nye veje til målet.
  • Vi er åbne og ærlige i vores rådgivning og siger vores mening – og vi forstår samtidig til fulde, at den optimale løsning ikke altid er mulig.
  • Vi sætter os ind i jeres organisation og forstår vigtigheden af, at selv de mindste ad-hoc rapporter bliver leveret til tiden.
  • Vi er ambitiøse og udviklingsorienterede på jeres vegne. Derfor udtænker vi hele tiden nye taktikker og kreative kampagner, så I forbliver relevante og inspirerende i jeres kommunikation eller markedsføring.

Internationalt netværk

Som lead-bureau for en lang række internationale kunder har vi opbygget et stærkt netværk af partnere i Norden og Baltikum. Derudover samarbejder vi med en lang række bureauer i Europa, USA og Asien.

Vores bureaunetværk gør det muligt at trække på erfarne kræfter med lokal markedsindsigt, når vi rådgiver og eksekverer kommunikationsaktiviteter uden for landets grænser.

Så uanset om du er ansvarlig for en dansk virksomhed, der skal ud i verden, eller en international virksomhed, der skal ind i Norden, kan vi hjælpe jer.