Discus Communications gennemførte en PR-kampagne for Plantronics på baggrund af en undersøgelse af europæiske lederes kommunikationsvaner.  De vigtigste konklusioner i undersøgelsen var, at ledere bruger 10 år af deres arbejdsliv på at håndtere emails og 3,5 år af deres arbejdsliv på at håndtere irrelevante emails.

Ekspert i fremtidens kommunikationsformer
Formålet med kampagnen var at positionere Plantronics’ europæiske chef, Philip Vanhoutte, som ekspert i fremtidens kommunikationsformer gennem offentliggørelsen af en undersøgelse om europæiske lederes kommunikationsvaner udarbejdet af Henley Management College for Plantronics.

Discus Communications arrangerede en officiel presselancering, hvor Philip Vanhoutte afholdt interviews med i alt 11 journalister. Dertil kom produkttests af Plantronics headsets, der understøtter bedre kommunikationsformer, og efterfølgende placerede vi en kronik i Børsen omkring stress i forbindelse med dårlig kommunikation og ergonomi.

28 presseklip i danske og svenske medier
Kampagnen afledte i alt 28 presseklip i danske og svenske erhvervs-, livsstils-, pc- og onlinemedier og dagblade, inkl. interview med TV 2 Finans, samt efterfølgende efterspørgsel på Philip Vanhoutte som talsperson på emner relateret til kommunikationsformer og dårlige email-vaner. Nogle medier indledte deres egne undersøgelser omkring læsernes email-vaner.

Kampagneelementer
» Presseevent
» Pressemeddelelser
» Interviews
 

Kontakt: Ekaterina Bakhbava