Den amerikanske virksomhed EMC er en af verdens største it-leverandører inden for storage, cloud computing og Big Data. EMC i Danmark tilretter den globale markedsføring til det danske marked og ønsker herudover at understøtte markedsaktiviteterne med en resultatskabende kommunikations- og PR-indsats.

Big Data og fremtidssikring af it
EMC bevæger sig i et marked, hvor der er tale om at levere state-of-the-art løsninger til at lagre, administrere, beskytte og analysere data. Discus Communications har sammen med EMC skabt en PR-strategi hvor vi gennemfører markedsspecifikke PR-aktiviteter, som tager udgangspunkt i EMC’s løsninger. Samtidig arbejdes der på at skabe en thought leader-position inden for Trust, IT Transformation og Big Data.

Mennesker og kompetencer i fokus
PR-strategien har dels benyttet sig af EMC’s globale indhold og dels eget-udviklet materiale fra Danmark. Således har Discus gennemført såvel internationale pressemeddelelser og surveys, som danske cases. Desuden har vi placeret interviews med en lang række af EMC’s førende eksperter til både fagmedier og dagblade.

Fordobling
Siden Discus Communications påbegyndte PR-samarbejdet med EMC 2011, er der sket mere end en fordobling af afledte pressehistorier. Presseindsatsen har således øget EMC’s tilstedeværelse i kronikker, tekniske særtillæg, magasin-features og profilartikler i de danske medier.

PR-elementer
» Pressemeddelelser
» Produktlanceringer
» Eventkommunikation
» Interviews
» Kronikker og debatindlæg
» Video-præsentation
» Surveys
» Sociale medier

Kontakt: Niels Christian Jensen